Vi påstår at vi har den hyggeligste vej i Solrød! Vi har et fællesskab, som man selv vælger i hvor høj grad man ønsker at være en del af det. Her hjælper vi hinanden, vi flager på hinandens fødselsdage og vi behandler hinanden med den respekt vi alle fortjener. Selvom vejen er til færdsel med bil, så leger børnene også på vejen, så vi er opmærksomme hvis man ikke kører pænt. Nedenfor ser du de aktiviteter vi traditionelt afholder.
Fastelavnsfest | Såfremt der er folk, der vil arrangere denne så afholder vi fastelavn på dagen | Tøndeslagning og hygge |
Vejfest/general forsamling | En af de sidste lørdage i august | Generalforsamling med efterfølgende hygge - indbydelse og indkaldelse kommer. |
Lystænding | 1. søndag i advent | Vi samles ved starten af vejen, og går så i samlet flok nedad vejen, hvor vi tænder lysene i vores blomsterkummer. Derefter er der gløgg og hygge. |
Vi har en kommunikations platform som gør at vi hurtigt og effektivt kommunikerer med hinanden i det tilfælde, der er behov for dette. Det kan være i forbindelse med afholdelse af et arrangement, men det kan også være i tilfælge af at vi ser noget mistænkeligt på vejen. Skal der en mail ud til alle på vejen sendes den til alle@oestrefrihedsvej.dk